Blev bange + 3D / 4D scanning

 

Blev helt bange

Skrevet den 2 juni 2008 kl. 21:10

Uff jeg havde en grim oplevelse i dag. Efter endt træning ville jeg lige i bad og rydde lidt op inden jeg fik min frokost men pludselig fik jeg voldsomt ondt i maven. Jeg overvejede at ringe til far men han jo så langt væk og vil bare blive bekymret.. så det blev mormor i stedet.

Heldigvis fortog smerterne sig efter en times tid og mormor og jeg blev enige om jeg nok havde haft en prut på tværs 😆 men ihh hvor blev jeg da forskrækket. Godt jeg havde doptonen så jeg lige kunne lytte til dig og høre du havde det fint og med regelmæssig hjerterytme!

 

 

3D/4D- scanning

Skrevet den 23 juni 2008 kl. 20:08

Så kom dagen endelig hvor vi skulle se dig sådan rigtig 🙂 Far og jeg havde bestilt en 3D/4D scanning og inviteret farmor og mormor med på kigget 🙂

Du var nu ikke meget for at vise dit ansigt for os – du puttede dig rigtig ind mod moderkagen og tittede kun frem af og til men scanningsjordemoderen var tålmodig og vi fik rigtig mange fine billeder med hjem af dig!

Du ligner din storesøster det kunne vi se og du har din fars underlæbe 😆 Vi fik også set hvordan du lå og fangede dine egne fødder – så kan jeg bedre forstå alt det mosleri der er inde i maven på mig, du er en MEGET aktiv lille pige! Du lavede kyssemund til os og fik også lige rakt tunge inden tommeltotten fandt vej ind i munden og du lagde dig om på siden for at sove 🙂

Alt i alt var det en fantastisk oplevelse at se dig. Du blev vurderet til 1245g – helt gennemsnitlig og jordemoderen mente du havde ret lange ben! Dit hjerte slog så fint og du så ud til at trives derinde.

Nu kan jeg næsten ikke vente til September – så jeg kan få dig ud i mine arme!!! Jeg glæder mig meget til du kommer.

 

 

Skriv et svar