Læge og Jordmor igen..

læge

Skrevet den 10 april 2008 kl. 18:40

Så har jeg været til kontrol på sygehuset med mine åreknuder! De er virkelig slemme denne gang og jeg lider en del af smerter pga dem.

Der er desværre ikke rigtig noget at gøre – men jeg skal gå til lidt kontrol da jeg kan ende med at komme på blodfortyndende medicin. Det håber jeg nu ikke for så kan jeg ikke føde hjemme…Jeg håber ikke jeg kommer i problemer pga dem – alt for dig!

 

Jordemoder igen

Skrevet den 15 april 2008 kl. 18:36

Så var jeg ved JM igen – jeg blev bare nødt til at have en afklaring på det med hjemmefødslen. Jeg kom ind til en anden jordemoder denne gang og hun forklarede grundigt hvordan en hjemmefødsel forløber og hvad de indebærer for os som forældre – nu er vi rigtig i stand til at træffe beslutningen.

I øvrigt var denne JM hende som jeg skal gå ved resten af tiden – jeg valgte gruppekonsultation så kan jeg også lære andre gravide at kende. Jeg glæder mig!

Ind til videre er vores plan at du skal fødes herhjemme..

 

 

 

Skriv et svar